Aircondition

Har du en bil med klima eller aircondition og synes du, at anlægget køler dårligt eller begynder at lugte når anlægget kører? Så er det på tide at få et servicetjek på din bils anlæg. De fleste med klima/aircondition i bilen vil nødigt undvære det på en varm sommerdag. For at få det optimale ud af klima-/airconditionanlægget, er det vigtigt at få det tjekket og renset løbende. Ved at få bilens klima-/airconditionanlæg tjekket og renset med jævne mellemrum, slipper du for dyre reparationer, hvis det først går i stykker. Alle klima-/airconditionanlæg vil med tiden miste kølevæske, som vil sive ud via anlæggets forskellige samlinger. Køleeffekten vil derfor blive forringet, og du vil ikke kunne få det fulde udbytte af klima-/airconditionanlægget. Nogle oplever også lugtgener, når deres klima-/aircondition tændes i bilen. Det skyldes, at enhver aircondition har et filter og en fordamper, der kræver vedligeholdelse. Filtret i anlægget skal skiftes med jævne mellemrum, da det filtrerer støv, pollen og andre mikroorganismer fra luften, før den sendes ind i bilen. I anlæggets fordamper dannes der kondens, og derfor skal også fordamperen jævnligt renses for at undgå for stor dannelse af bakterier, svampe og mikroorganismer. Når fordamperen trænger til at blive renset og desinficeret, kan den under opvarmning være årsag til lugtgener.

Kvalitets reservedele og 3 års garanti.

Vi bruger og forhandler kun reservedele og tilbehør i OE kvalitet, på den måde sikres at evt. garanti på bilen bibeholdes og at reservedelene har længst mulig levetid. Der ydes 3 års garanti på reservedele, hvis der er tale om fabrikations- eller materialefejl.

Vær opmærksom på nedenstående…

  • Afgiver bilens aircondition/klimaanlæg ikke kold luft, så få serviceret anlægget.
  • Kommer der dårlig lugt fra luftkanalerne, så bestil tid til service på anlægget.
  • Vi anbefaler at få bilens anlæg serviceret én gang årligt.
  • Hvis du er tvivl så kontakt os, så hjælper vi selvfølgelig gerne.

Der findes ingen regler eller lovgivning vedrørende bilens aircondition/klimaanlæg.